Covid-19 er desværre blevet meget aktuel, også her i Danmark som har lukket mere eller mindre ned. Vores lille verden er pludselig helt forandret. Betyder det så at man skal sidde inde og se nyheder hele dagen? Jeg opfordrer naturligvis til at man følger myndighedernes anbefalinger og holder sig orienteret. Pas på hinanden – på afstand. Når det er sagt så tror jeg også at det er fornuftigt at få noget andet at tænke på. Komme lidt ud i naturen, hvis det kan lade sig gøre.

Naturen har åbent og plads

Vi er blevet bedt om at passe på hinanden – på afstand.
Det betyder at vi ikke skal drøne ned på en cafe sammen med en masse andre. Ja det burde også sige sig selv at vi ikke skal stå i tætpakkede køer i et supermarked på jagt efter det sidste toiletpapir..
Men vi må gerne tage ud i naturen, hvis vi sørger for at vi ikke flokkes tæt. Naturen er så genial for her er oftest masser af plads.
Naturstyrelsen har samlet lidt gode råd, dem kan du læse her

 

 

 

 

Tag ud i naturen

Mange arbejder hjemmefra, og de fleste skolebørn og unge er også hjemme.
For ikke at blive helt kullerede og for at alt ikke skal handle om Covid – 19, kan det være rart at få noget andet at tænke på. Så hvis du har muligheden for at komme ud, så ville naturen være et oplagt sted at bruge lidt tid. Der kan man komme ud og få luftet lidt ud i hovedet. Har du børn, så lad dem brænde lidt energi af også. Man kan næsten glemme alt om virus og triste statistikker for en stund. Prøv at lægge mærke til om du kan se tegn på forår hvor du går.
I de her tider har vi nok alle sammen brug for lidt ro, og hvis nu det passer at naturen kan heale, så er det jo bare win win.

 

 

 

 

Find inspiration til oplevelser i naturen her på bloggen

Her på bloggen er der lidt forskellige indlæg om ture rundt på Bornholm, som kan give inspiration til oplevelser i naturen her på øen.
Du finder blandt andet et indlæg om en lille tur til Klintebakken her
Så tag børnene, din hund eller dit eget selskab, med ud i naturen, og husk nu:
Pas på hinanden – på afstand.

 

Vil du lese mer fra Cilla? Sjekk ut bloggen hennes her!

Om skribenten:

Picture of cillanothome

cillanothome

Jeg er fra Danmark, så derfor skriver jeg på dansk :) Jeg bor på Bornholm, men har også boet mange andre steder. Holder meget af naturen. Og er tit ude på små ture her. Jeg er vild med vinter og håber hvert år at der kommer masser af sne. Måske burde jeg bo i Norge eller andet sted hvor der stadig bliver rigtig vinter :) Du kan finde mig på instagram @cillanothome

Del VIA:

Relaterte saker

Mer fra FjellTiden